lørdag

Tvivl om svenske dagligvarepriser

Nylig sammenlignede gratisavisen 24timer dagligvarepriser i Danmark og Sverige.Konklusionen er den,at man ved at handle i Sverige kan spare en formue,nærmere bestemt godt 50 %.
Nu sår Dansk Erhverv tvivl om rigtigheden af påstanden.Analysechef Geert Laier Christensen mener ikke sammenligningen siger noget om generel prisforskel i dansk og svensk detailhandel.Sammenlignes generelt,er priserne i Danmark faktisk lavere,mener han. 
 Faktisk taler konklusionen i 24timer stik imod fakta, mener Geert Laier Christensen.



En netop offentliggjort analyse fra analyseinstituttet Nielsen viser, at hvis man sammenligner alle dagligvarepriser gennem et halvt år i Danmark og Sverige, så er de svenske priser dyrere end de danske.


- 24timers sammenligning tager ikke højde for, at Sverige har en fødevaremoms på 12 procent, mens Danmark har en moms på 25 procent, og at der er flere og langt højere afgifter i Danmark end i Sverige. Det er lidt det samme som at sammenligne æbler og meloner, siger Geert Laier Christensen.



24timers journalist Christian Kloster afviser på det klareste kritikken med henvisning til at sammenligningsgrundlaget er i orden, hvilket også Forbrugerrådet, som har set talmaterialet, har udtalt.


Kilde : FoodSupply

Spise med Mormor


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.