torsdag

Agnes Cupcakes i betalingsstandsning

Agnes Cupcakes er gået i betalingsstandsning.Den megen negative personalebehandling i  den københavnske bagerkæde,Agnes Cupcakes,resulterer nu i,at firmaet har standset betalingerne.


De nuværende ejere har forladt den synkende skude og har efterladt en tom pengekasse.


Direktør i firmaet,Kristian Vangsgaard,som ikke selv er medejer siger,at ejerne er skræmt af den megen negative omtale og derfor ikke vil poste flere penge ind.


I øjeblikket arbejdes der på,at rekonstruere firmaet med nye ejere bag.


For et halvt år siden drømte Kristian Vangsgaard overfor Politiken ellers om,at åbne yderligere 55 filialer overalt i Europa inden 2013.

Kilde : FoodSupply

Spise med Mormor

Økologisk Høstmarked

Små og store landbrug landet over,holder i weekenden den 1. og 2. september økoligisk høstmarked,hvor hele familien kan deltage.


Oplevelserne er individuelle fra gård til gård.Nogle steder kommer man helt tæt på gårdens dyr og andre steder bugner det af frugt og grønt.


Børnene har mulighed for at boltre sig i økologisk hø,medens forældrene går på jagt efter gode økologiske produkter i gårdbutikkerne,som alle har åbent denne weekend.


Meningen med det hele er,at man skal komme tættere på økologien og se hvordan ens daglige indkøb kan være med til at gøre en forskel.


Se alle gårdene her

Kilde : FoodSupply

Spise med Mormor

Søde sager for 100 kcal

Når vi engang imellem går i fælden og skal tilfredsstille den søde tand,er det interessant at vide,hvor meget vi kan tillade os at spise af det forbudte.


I form har regnet ud, hvor meget vi må guffe i os af de søde sager og hvor meget vi kan få af det forskellige for 100 kcal.


En lille bid brownie,20 g

Et lille glas skummetmælkskakaomælk,150 ml

1/2 Energibar,25 g

4 Tern mørk chokolade,20 g

10 1/2 vingummibamse,25 g

40 sherrytomater

28 vindruer

50 friske jordbær

Kilde : I Form

Spise med Mormor

onsdag

Rema 1000 begrænser madspild

En tur i det stedlige Rema 1000 i går,fik mig i grunden til at spærre øjnene op.


Ved udgangen stod opstillet spande med Beauvais Herregårds rødkål til fri afbenyttelse. Kassedamen gjorde venligt kunderne opmærksom på rødkålen, som man kunne forsyne sig gratis med efter behov.


Derudover gjorde hun opmærksom på det faktum,ar rødkålen ikke var dårlig eller fejlede andre fæle ting.Miseren var blot den,at datomærkningen viste sidste salgsdag ved udgangen af maj måned,det var her lovgivningen kom ind i billedet.


Rødkål af den type er at sammenligne med henkogte produkter og de holder i årevis.Også denne rødkål,som måske blot bliver lidt blegere i farven,men smagen beholder den.Jeg tør i hvert fald godt spise den om et par år.


Rema 1000 gør i det hele taget et stort arbejde,for at forhindre madspild.De er flinke til at sætte varerne ned,når de nærmer sig sidste salgsdag.

Spise med Mormor

Tag børnene med i køkkenet

Tag børnene med i køkkenet,lær dem at lave mad og nyd en hyggestund sammen,medens I taler om,hvor råvarerne kommer fra.


Det allervigtigste er at have tid og overskud og er der flere børn,tag da kun en med ad gangen,da det giver ro og fjerner opmærksomhed og konkurrence.


En motivation vil være,at give børnene egne køkkenredskaber,som bevis på,at køkkenet også er deres.


Resultaterne må man bære over med og der skal holdes igen med at rette på tingene.


Vær så lidt praktisk,som f.eks læg en avis på bordet,så al affald nemt kan pakkes sammen og smides ud eller sørg for at piskning foregår i vasken,så der ikke er konsekvenser,hvis det ryger ved siden af.


Lær børnene,at det ikke kun handler om at lave maden,der skal også ryddes op efter frembringelserne.

Kilde : Sif Orellana

Spise med Mormor

tirsdag

Lær børnene om madens rejse

Madens rejse fra jord til bord,maner selvforsyning frem og en byge af små jordlodder er skudt op bl.a ved Ørestaden.


Tendensen i Danmark og på verdensplan ses under fænomenet urban farming og guerilla gardening,hvor den breder sig med flere muligheder for at producere egne fødevarer hvorsonhelst.


Danskerne tager i stigende grad ansvar for egne råvarer og det er glædeligt,da 80 % af danskerne bor i byerne og derfor har meget lidt føling med fædevarerne og hvor de gror.


Næste generation får en vigtig råvareforståelse ved at vokse op med og iagttage dyrkning af frugt og grønt inde i byerne,på altaner,i taghaver eller på særlige grunde inde i byerne.


Kilde : Politiken

Spise med Mormor

mandag

Spis morgenmad og undgå galdesten

Morgenmaden er dagens vigtigste måltid og bør derfor ikke springes over.Ikke bare fordi det giver energi,men også fordi vi,hvis vi springer morgenmaden over og undlader at spise i timevis,øger chancen for at få galdesten.

James Everhart,forsker ved National Institute og diabetes and digestive and Kidney Deseases,har over en 10 årig periode fulgt små 5.000 kvinder for at se en sammenhæng mellem måltider og galdesten.


Jo længere der var mellem måltiderne,jo større risiko var der for at få galdesten.Det skyldes,at maden er med til at stimulere galdeblæren til at danne galdesyrer,som er medvirkende til at opløse kolesterol,så stendannelse undgås.


Vil man minimere risikoen for at udvikle galdesten,er det ifølge professoren vigtigt,at spise et morgenmåltid og lade være med,at der går for længe mellem dagens måltider.

Spise med Mormor

Kost og hovedpine

"Enten har man tendens til hovedpine,eller også har man det ikke. - Det er indbygget og det er medfødt."


Det man spiser,kan indvirke på modtageligheden og udløse hovedpine.Sagt af Joel Saper,professor i klinisk medicin ved Michigan State University.

Og hvad er det så for fødevarer,som har tendens til at udløse hovedpine ? Her er nogle af de værste.

Chokolade,men ikke hvid chokolade

Kaffe,te og cola

Rødvin

Ost

Yoghurt og creme fraiche

Nødder

Pølser,bacon og spegepølse

Citrusfrugt

Visse grøntsager som bønner,surkål og løg

Hjemmebagt gærbrød

NutraSweet sødemiddel

Spise med Mormor

søndag

Spis et løg om dagen

Tidligere kinesisk undersøgelse af mavekræfttilfælde,hvor forskere analyserede kosten hos 564 mavekræftpatienter,sammenlignet med kosten hos 1131 raske personer viste,at de,der spiste 100 g løg og hvidløg om dagen kun havde 40% risiko for at udvikle tarmkræft,i forhold til de,der kun spiste 30 g hvidløg og løg dagligt.

Forsøget omfattede alle typer løg som hvidløg,forårsløg,kinaløg og almindelige løg.


De mest virksomme løg var forårsløg,efterfulgt af hvidløg og kinaløg.Og jo flere man spiste,des lavere var risikoen for kræft.


Det viste sig at være ret små mængder der skulle til.Bare et mellemstort løg eller 1 1/4 dl hakket løg,ydede en beskyttende virkning.


Forskere påpeger,at løg indeholder kræftafværgende forbindelser og har som sådan reddet mange laboratoriedyr fra kræftdøden.


Det er svovlforbindelserne i løg og hvidløg,der virker kræfthæmmende.

Spise Med Mormor

Kaffe kan være gavnlig

Der er slet ingen grund til at fraråde folk,at drikke kaffe.Den er nemlig uskadelig for de fleste og kan sågar være gavnlig for helbredet.



Danskerne hører til verdens mest kaffedrikkende folk og vi indtager hver især dagligt mellem 3 og fire kopper.



Forskning viser,at kaffe kan minimere risikoen for type 2-diabetes og Alzheimers med 25 % ved indtag af 3-4 kopper kaffe dagligt.



Andre studier viser,at kaffe også kan reducere risikoen for blodpropper og blødninger i hjernen,samt nedsætte risikoen for kræft,beskytte mod selvmord og depression.



I et par enkelte tilfælde kan koffein være angstfremkaldende hos personer, der lider af angst.


Kilde : Jyllands-Posten


Spise med Mormor

lørdag

Dyrefoder til mennesker

 Tro det eller ej.Proteintilskud,udviklet af Agrokorn og Hornsyld Købmandsgård kan gavne ældre mennesker og sportsudøvere.


Soyaprotein koncentratet er beregnet som foder til svin,fisk og mink,men kan altså også gives til mennesker,evt. i proteindrik.


I øjeblikket testes proteinet i fødevarer og kan,hvis testen falder godt ud,skabe en årlig omsætning på 300 millioner kroner.

Kilde : FoodSupply

Spise med Mormor

Pinsefisken

Pinsefisken med udgangspunkt i fiskens gode egenskaber ernæringsmæssig,er pinsefrokosten en oplagt mulighed for at spise fisk i alle afskygninger.


Forbrugerstyrelsen har foretaget en test af fiskepålæg fra supermarkedernes hylder.Den viser,at de fleste fiskepålægsprodukter på hylderne har en fin ernæringsmæssig værdi.


Med i testen var bl.a. fisk i sauce,marineret sild,torskerogn og fiskepostejer.


Årets pinsefisk er rødspætten med sit faste hvide kød og så har den en lækker smag.Kvaliteten er helt i top på denne årstid og der er masser af rødspætter nu.


Kilde : altomkost.dk

Spise med Mormor

fredag

Voksne elsker slik

Mindre end hver femte voksne dansker kan prale af,ikke at have spist slik inden for de seneste 24 timer.


Der er ikke forskel på hverdagsslik og weekendslik.


Mange har et lager af slik i skabene.Godt halvdelen af deltagerne i undersøgelsen har som regel slik og søde sager i hjemmet,medens knap hver 5. køber,når det er relevant.


Især middelaldrende har slik på lager i skabe og skuffer,særligt dem med mellemstor og høj indkomst.


Særligt de højtuddannede har voksenslik i huset,medens syv ud af ti med lang uddannelse har voksenslik,svarer lidt mere end fire ud af ti med kort uddannelse det samme.


Kilde : FDB Mad-o-meter

Spise med Mormor

torsdag

Bakterierne stortrives i varmen

Formentlig hurtigere end de fleste tror,stortrives bakterierne i det varme sommervejr,hvorfor ekstra forsigtighed i forbindelse med indkøb af fødevarer er nødvendig.


Et varmt bagagerum,en lun cykelkurv er det rene slaraffenland for mange sundhedsskadelige bakterier,der i løbet af bare seks minutter kan fordoble deres vækst.


Forbrugerne slæber bakterierne med hjem i køkkenet og det stiller ekstra krav til håndtering af kød og grøntsager.


Fødevarestyrelsen anbefaler,at man derfor tager en køletaske eller kølepose med på indkøb. En mulighed er ogsåat købe frostvarer,der bidrager med at holde temperaturen på de andre varer nede.


Køling og nedfrysning hos grossister,supermarkeder,restauranter og cateringvirksomheder kan forvente ekstra attention fra myndighederne i denne sommer.


Og alt dette er jo ikke for sjov. I 2011 blev 250 personer syge i hovedstadsområdet p.g.a. 15 overtrædelser af regler for nedkøling.

Kilde : FoodSupply

Spise med Mormor