onsdag

TA SELV BORD PÅ PLEJEHJEMMET

Morgenmad serveret af personalet til de ældre på  Plejecenter Vesterbo i Søndersø, ser nu ud til at være fortid.

I en forsøgsperiode har morgenmåltidet stået i kølemontre, hvorfra de ældre selv kan vælge og hente maden indenfor en periode på tre timer, ser ud til at have helliget målet. Appetitten skærpes hos de ældre og de er tilfredse.



De ældre har selv været med til at bestemme, hvad der skal være i montren at vælge af.

De hotellignende forhold bliver nu udbredt til andre plejecentre i kommunen, der ud over, at skærpe beboernes appetit og frigiver tid til personalet, der så kan bruge tiden på andre gode gøremål.

Kilde : fyens.dk

Spise med mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

fredag

ØKOLOGISK SPISESTED FÅR FINE ANMELDELSER

Forbrugertilliden er hævet og undersøgelser viser, at vi er klar til at svinge dankortet mere end vi har gjort siden finanskrisen.



Mange vil især være optaget af, at gøre noget godt for sig selv. Det kan være ting til boligen, rejser og så det, at have råd til at købe noget ordentlig mad.



Online spiseguiden Dinnerbooking.dk, melder om stigende interesse for ægthed, enkelthed og bæredygtighed, står højt i manges valg af spisested.


Spiseriet på Steensgaard, Sydfyn serverer økologisk mad, lavet fra bunden og det viser sig at give pote. Mange positive tilbagemeldinger fra gæster, giver det lille økologiske folkekøkken blod på tanden og viser, at man er på rette spor.

Kilde : Fyens Stiftstidende

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

tirsdag

PAS PÅ ! DU BLIVER SNYDT

Vi forbrugere har det med at tiltrækkes af gule skilte, når vi handler ind. Det har i mange år stået for, at her er et fordelagtigt køb.

Sådan er det nødvendigvis bare ikke mere. BT har kigget sig omkring i Fakta butikker på Fyn og Sjælland og her viser det sig, at priserne på de gule skilte ofte er nøjagtig de samme, som de priser varen står til på hylderne.



Kreativt ! Hos Fakta erkender driftsdirektøren da også, at det kniber gevaldigt med at overholde kun at sætte nedsatte varer på gule prisskilte.

Den megen vildledning af kunderne er ikke godt for renomméet, der i forvejen er lidt flosset i forhold til kunderne.

Retfærdigvis skal det siges, at Fakta langtfra er de eneste med kreative prisskilte.

Kilde : BT

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

mandag

HOLD DIG FRA DE HER


Minutnudler eller cupnudler, så kan det faktisk ikke gøres nemmere og heller ikke billigere. Få kroner og en pøs kogende vand og måltidet er klar. De krydrede nudler smager mange, der lige snupper et par bægre med hjem under indkøb.


Men lad endelig ikke det mønster blive en vane. Nudlerne er bestemt ikke spor sunde. De er smækfyldt med natrium, usund mættet fedt og så er de glykæmisk belastet.

Et absolut dårligt næringsmiddel, der forøger risikoen for medicinske lidelser som forhøjet blodtryk og -blodsukker, øget risiko for hjertekarsygdomme, diabetes og slagtilfælde.

Et studie på Harvard Universitet, syntes at bekræfte ovenstående.

Kilde : avisen.dk

Spise med Mormor

torsdag

FREMTIDENS STÆRKE FORBRUGERE

Fremtidens stærke forbrugere verden over, - ældre mennesker, ventes at blive fordoblet frem til år 2050.

Det er en generation med penge, penge, som de bl.a bruger på fødevarer og det er et faktum detailleddet allerede nu godt kan begynde at indrette sig på.



Convenience food og sunde fødevarer kan vise sig at blive yderst interessante for netop denne forbruger gruppe.

Allerede i dag, har seniorerne kig på fødevarer, der fremmer sundheden. Det kan udnyttes i butikkerne, hvor der kan laves bredere gange og skabes et roligt indkøbsmiljø. Det eksisterer allerede i supermarkeder i både Finland og Tyskland.

Kilde : FoodCulture

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

onsdag

ADVARSEL OM SYNSFORSTYRRELSE VED LIGHT SODAVAND

Det stærkt omdiskuterede sødestof, aspartam, er nu igen i vælten. Flere unge meddeler, at lide af synsforstyrrelser, svimmelhed og hovedpine og det er der en forklaring på.

Hos giftlinjen på Bispebjerg Hospital kan overlæge Niels Ebbehøj nikke genkendende til symptomerne og siger, at hvis man har et stort og konstant forbrug af sodavand, sødet med aspartam, opstår bivirkningerne.
 

Mange vælger at drikke light sodavand for at holde vægten. - Faktisk hver tredje dansker.

Siden godkendelsen af aspartam i 1981, har det bølget frem og tilbage med forskellige ekspertudsagn om aspartamens bivirkninger. Endnu er der ikke sat et endeligt punktum for aspartams skadelighed eller ej.

Kilde : BT

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

mandag

SMID HURTIGTTRE KILO

Når hverdagen indfinder sig igen efter ferie, vin, drinks og overspisning, vil vægten normalisere efter en tid, hvor motion og fornuftig kost atter er hverdagsvaner.



Hvis du er træt af de ekstra kg på sidebenene og vil slippe af med dem noget hurtigere, kan ernæringsekspert Per Brændgaards tre eksempler hjælpe dig på vej i en fart.

  • 1
Erstat 2 kopper latte om dagen med te, spis mindre brød og erstat det med grønsager. I stedet for at sidde foran fjernsynet, - gå en tur.

  • 2
Drik en flaske vin mindre om ugen, spis kun, når du er sulten, brug mindre fedtstof i maden, tag cyklen på arbejde,

  • 3
Drik light Cola til erstatning for almindelig Cola, erstat slikposerne med en banan, dans rundt i stuen hver dag til musik, hold 5 minutter aktiv pause for hver arbejdstime.

Kilde : avisen.dk

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

lørdag

5 RÅD, DER ALTID VIRKER PÅ SLANKEKUREN

Ingen, eller i hvert fald meget få slankekure formår at give et varigt vægttab. Det er hurtigt at smide nogle få kg eller lidt flere på kort tid, problemet er bare, at vægten ret hurtigt vender tilbage til vor man begyndte, i nogle tilfælde endog med endnu flere kg på sidebenene.



Forfatteren til bogen " Eating Well 500-calorie di nners, Nicci Micco, giver 5 gode råd til varigt vægttab.

1 Spis lige, hvad du har lyst til, men i små portioner.

2  Protein virker mættende, fuldkorn, fisk og grønt er sundt og så regulerer fibre fordøjelsen.

3  Fedtstof er ikke forbudt. Nicci mener, at de ikke skal frbydes.

4  Suppe er et godt måltid, især grønsagssupper kan indeholde gode proteiner.

5  Det er altså en god idé, at skære ned på sukkeret. Dog gælder det ikke på frugtsukkeret i friske   frugter.

Kilde : avisen.dk

Spise med mormor

VI BAGERGAMMELDAGS

torsdag

SE HVORDAN TØRT BRØD BLIVER FRISK BRØD IGEN

Sparsommelighed er ingen skam, det beviser denne husmoder, der ved at skylle en stenhård baguette under vandhanen, for derefter at lægge baguetten i stanniol og komme den i ovnen nogle minutter, tage den ud af folien og give baguetten nogle minutter i varm ovn, gør brødet som nybagt.

Smart ! Og hvorfor dog smide et godt brød ud, når det sagtens kan spises og oven i købet er som nybagt igen.

Video her



Kilde : Dagens.dk
 
 

tirsdag

NYTÅRSFORSÆT KAN MÆRKES HOS BAGERNE

Det sker troligt, - år efter år, - salget af kager går ned i januar måned og det kan mærkes hos bagerne, hvis omsætning falder.

Godt mætte af den megen gode julemad og masser af søde sager, vågner fornuften op. Slankekure og træningsprogrammer kommer pludselig til at fylde meget. Nu gælder det om, at komme i form til sommeren.




Mange oplever også et januar med smalhans og hvad er vel nemmere, end at skrue ned for husholdningspengene.

Januar er iøvrigt slet ikke tiden, at påbegynde slankekure på, siger erhvervspsykolog Helen Eriksen. Stramme kure i januar har det med at kuldsejle, så langt hellere sætte sig et langsigtet mål for vægttab. Her er chancen for at få succes større.

Kilde : fyens.dk

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS


mandag

LAD OS GØRE 2015 TIL ÅRET MED MINDST MADSPILD

Ganske vist er julen overstået, julemaden spist og det er hverdag igen. Derfor skal vi jo alle alligevel have mad i munden hver dag.

Ikke nødvendigvis, som her dagen før jul, fra byens bedste og ældste slagterforretning, men blot god, nærende mad, der holder os i gang.

 

Skulle vi nu ikke prøve at begrænse madspildet, bruge vore madrester til fornuftige og spændende nye retter i stedet for bare at smide ud. Her kan vi lære meget af fortidens husmødre, - vore sparsommelige bedsteforældre.

- Og er det nu så forfærdeligt, f.eks. at indføre en ugentlig grøddag. Grød er visse steder nærmest kult i  dag og så har man en behagelig mæthedsfølelse, ovenpå en portion grød, der faktisk smager rigtig dejligt.

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

fredag

DANSKERNE VILDE MED EKSOTISKE KAGER

Noget tyder på, at vi trods alt er let påvirkelige. De mange mad- og bageudsendelser får os til at blive nysgerrige, når bageren præsenterer nye brød- og kagetyper.

Og aldrig har bagerne da lavet flere nye kage- og brødtyper end i øjeblikket.

Ølbrød med kerner, økologisk surdejsbrød, passionskage med ristede hasselnødder og mange flere, får os til at gå til bageren.



Bagermester Hardy Christensen fra Nørre Nebel, havde således også rigeligt at bestille op til jul, med at mætte kunderne med nye kage- og brødtyper. Hvor det for år siden var fuldkornsbrød, der var det store hit, er det nu andre spændende typer, der går som varmt brød.

Kilde : FoodSupply

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

VI BAGER GAMMELDAGS