søndag

BORNHOLMERGRISEN ER EN SÆLLERT

Bornholmergrisen, der siden sidste år er blevet solgt i Superbrugsen,bekommer forbrugerne vel.Producenterne har så svært ved at følge med efterspørgslen,at man nu søger endnu en svineavler,der vil være med i fortagendet.
 

Mod hidtil at have slagtet 600 svin om ugen,er man nu oppe på 750 og det er altså ikke nok til at følge successen til dørs,skriver TV2 Bornholm.
 

Den store succes skyldes,at det er lykkedes at få 100 Superbrugsen supermarkeder til at sælge produktet.
 

Kilde : FoodSupply

Spise med Mormor

lørdag

Sygehus-kiosk får bøde for varm mælk

Mejeriprodukter som mælk og yoghurt samt smørrebrød og sandwich skal opbevares i en temperatur under 5 grader.Et uanmeldt besøg af Fødevarekontrollen hos Torvecaféen på Roskilde Sygehus afslørede,at det ikke var tilfældet her.
 

Der blev målt en temperatur i mælken på 13 grader,yoghurten på 10,6 grader,ligesom kylling sandwichen var på 12,5 grader.
 

Forseelsen udløste en bøde på 10.000 kroner og en sur smiley for forholdet.Samtidig med blev det påpeget,at gulvet var snavset,ligesom regengøringen alt i alt ikke var god nok.
 

Direktør i Det Danske Madhus,Henrik Sørensen,der ejer Torvecaféen på Roskilde Sygehus,påtager sig det fulde ansvar og medgiver,at sådan noget ikke bør ske.

Kilde : MetroExpress

Spise med Mormor

fredag

Prisstigningerne er bevaret efter fedtafgiften forsvandt

Da fedtafgiften forsvandt,lovede man forbrugerne at sænke priserne.Det er ikke sket.I september 2011 kostede en liter minimælk fra Harmoni 7,95 og en liter Engholm mælk 5,50.De to slags mælk koster præcis det samme i dag oplyser Dansk supermarked.
 

Morgenavisen Jyllands-Posten har foretaget et pristjek på forskellige produkter.Resultatet er,at priserne aldrig faldt tilbage på samme niveau som før fedtafgiften.
 

Arla er en gigant på det danske marked,når vi taler mejeriprodukter.og forbrugerorganisationen Aktive Forbrugere er bekymret for,om Arla har udnyttet fedtafgiften til en række prisstigninger på et marked med meget lidt konkurrence.
 

Formanden for aktive forbrugere,Jeppe Juul mener,at Konkurrencetilsynet bør kigge nærmere på forholdene.

Kilde : Fyens Stiftstidende

Spise med Mormor

torsdag

HVER ANDEN DANSKER HAR MINDSKET SIT MADSPILD

Undersøgelse,foretaget af TNS Gallup for Landbrug & Fødevarer og Stop Spild af Mad,viser,at kampagnen mod madspild er begyndt at bære frugt.
 

Danskernes større lyst til at bekæmpe madspild,kombineret med finanskrise og liberalisering af lukkeloven,bevirker at danskerne nu sjældnere smider mad ud.
 

Hver anden dansker har mindsket sit madspild,lidt eller meget i det seneste år.Især de unge og Nordjyderne har givet den en skalle.Hele 20 % af danskerne smider sjældnere mad ud i forhold til tidligere.
 

Voksne,hjemmeboende børn og voksne familier smider oftest mad ud,hvorimod unge familier har taget det til sig,ikke at kassere mad,der kan anvendes.
 

Motivationen hedder penge.Det at spare penge,der kan bruges til noget andet er en stor motivator.Moral og miljø kommer lige i hælene.

Kilde : FoodSupply

Spise med Mormor

onsdag

PÅSKEÆG PÅ 10 KG

Hvis ikke man har fået købt sig et påskeæg,kan det nås endnu.Hos chokoladefabrikanten Sugar and Plumm i New York,har man fremstillet et Angry Birds påskeæg,der vejer 10 kg.
 

Det enorme æg,der er 9 cm højt,har taget to personer fire dage at fremstille.Chokoladen er fra Venezuela.
 

Angry Birds ægget,som fanger mange forbipasserendes interesse, er allerede solgt i to eksemplarer.Børnene er begejstrede og må bare eje det æg.

Prisen på påskeægget er 1000 dollars.

Kilde : Sugar and Plumm

Spise med Mormor



tirsdag

KNAP HALVDELEN AF VERDENS MAD GÅR TIL SPILDE

Omtrent halvdelen af maden,der producers globalt går til spilde.Enten smides den væk,som i vor del af verden eller går til spilde i forbindelse med transport, opbevaring m.m. i andre dele af verden.
 

Landbrugsavisen refererer til britisk undersøgelse,der viser,at 30 - 50 % af de fødevarer,der fremstilles globalt spildes.
 

I vor del af verden bliver maden smidt ud af forbrugerne eller af butikkerne,ofte fordi den når at blive for gammel.Andre verdensdele,i mindre udviklede lande, oplever madspild i forbindelse med høst,opbevaring og transport.
 

Undersøgelsen hævder,at presset på jorden og vandet  vil lettes ved at reducere det store madspild og det vil være muligt at skaffe 60 - 100 % mere mad til jordens befolkning.

Kilde : MetroExpress

Spise med Mormor

mandag

ÆLDREMADEN STIGER LIGE TIL STREGEN

På få år er prisen på ældremad rundt om i kommunerne steget med 20 % flere steder i landet.
 

I 2008 vedtog folketinget at der skulle være loft over ældremaden,da prisen flere steder var løbet løbsk.Nu er prisen igen på himmelflugt i flere af landets kommuner.
 

Kommunerne går lige til loftet og det betyder,at flere og flere kommuner rammer loftet.I 2010 var der 30 kommuner,der ramte loftet.I år er det tal fordoblet til 60 kommuner.
 

Største stigning har fundet sted i Brønderslev Kommune,hvor prisen på maden til de ældre er steget med 6840 kr. på et år.I Høje Tåstrup er maden steget med 20 %,medens pensionister i Rødovre må af med 17,8 % mere for maden.
 

Ialt 49 kommuner rundt i landet har hævet prisen  mere end folkepensionen er steget.
 

Kilde : Avisen.dk

Spise med Mormor

søndag

LUKSUS I LIDL

Påsken bliver i Lidt en gentagelse af julen med masser af Deluxe-varer på hylderne til rimelige priser.Produkterne er alle fremstillet af de allerbedste råvarer,og blevet gjort ekstra meget ud af.
 

Forbrugeren får en kvalitetsvare til en absolut meget fordelagtig pris,og så er det næsten uimodståeligt,ikke at stoppe op og udse sig nogle af lækkerierne.
 

Fyldte chokolader,creme med citronsmag og overtrukket med citrussmag,pebermynte eller appelsin,gourmet chips,ekstra kraftige og sprøde af nøje udvalgte kartofler,fineste chokolade af trøffel og skønne frugt kreationer,overtrukket med chokolade.
 

Creme brule i flotte glasskåle,græsk antipasti,bøffel mozzarella,ostebrød og mange andre lige så dejlige ting.
 

Luksus for alle i påsken i Lidl.Deluxe er til konkurrencedygtige priser.

Kilde : Lidl

Spise med Mormor

lørdag

DALSGAARD I SKIVHOLME

Imellem Århus og Silkeborg,i den aller nordligste spids af Skanderborg Kommune,ligger landsbyen Skivholme.
 

Her ligger en gammel bondegård på 15 ha.Der drives landbrug og nok så vigtigt, opdrættes Dexterkøer,som efter ejerens udsagn, skulle være verdens lækreste kødkvæg.
 

De prægtige dyr bliver,når de er ca. halvandet år gamle,slagtet.Så har de også haft det godt og tillige været noget forkælet.
 

 
Dyrene,der er fra en certificeret,salmonellafri besætning,sælges i hele,i halve og i kvarte.

 
 

Se her hvordan det hele tager sig ud på gården og hvordan dyret er slagtet, skåret ud og pakket hos en dygtig slagter.

Kilde : Dalsgaard i Skivholme

Spise med Mormor

SALMONELLA I DANSK OKSEKØD

Nyeste kontrolrapport fra Fødevarestyrelsen afslører,at salmonella i oksekød er i stigning,medens der til gengæld ikke er fundet salmonella i danske kyllinger.
 

Både dansk og udenlandsk svinekød klarer sig godt ,sammen med udenlandsk oksekød og fjerkræ.Her er antallet af positive salmonellaprøver dalet pænt.
 

I 2012 oplevede Fødevarestyrelsen at finde salmonella i 14,3 % af de undersøgte partier dansk oksekød.Heraf blev 8,6  % katagoriseret som farlige.Fødevaremonisteren opfatter det som alarmerende.
 

Udviklingen skal vendes,siger fødevareministeren og indikerer,at der skal strammes op på handlingsplanerne så udviklingen kan blive vendt.Forekomsten af salmonella i dansk oksekød skal ned.
 
salmonella

Også campylobacter bakterier er til stede i både dansk og udenlandsk kød og det er et problem.Ministeren arbejder på en handlingsplan,der kan få mængden af campylobacter sænket.
 
Campylobacter

Kilde : FoodSupply

Spise med Mormor

fredag

TWEENS VÆLGER FROKOSTEN FRA

Ny undersøgelse af børn og unges måltidsvaner,foretaget af DTU Fødevareinstituttet viser, at en ud af fem skoleelever over 11 år,har sprunget frokosten over mindst to gange på en uge.
 

Frokosten, disse tweens indtager, er langt fra altid madpakken hjemmefra.Ofte vælger denne gruppe,der har passeret elleve år,alt for meget fastfood,når de spiser frokost.
 

Undersøgelsen har især interesseret forskerne på,hvor mange børn og unge,der springer frokosten over,hvem de er og hvor ofte de springer over.
 

Da det er frokosten,der er focus på,skyldes det,at netop den udgør de fleste måltider udenfor hjemmet.
 

Halvdelen af børnene mellem 11 0g 14 år indtager hverken frugt eller grønt som tilbehør til frokosten.Det vil derfor være fornuftigt af skolerne,at sætte focus på sunde alternativer til fastfooden eller supplementer til madpakken.

Kilde : Alt om kost

Spise med Mormor


torsdag

FAKTA OM DEN DANSKE SPEGEPØLSE

Det danske nationalpålæg,spegepølsen er, måske overraskende for nogen, rå.Saltning og tørring har gjort,at den er holdbar,men den er også røget,hvilket yderligere øger holdbarheden.
 

I modsætning til Italiensk pølse,er dansk spegepølse blød.Det skyldes,at den til sammenligning med italiensk pølse ikke er lufttørret i lang tid,som pølser i Sydeuropa,der får en langt fastere karakter p.g.a. den lange tørretid på op til et år.

Danske salamier er fra starten tilsat mælkesyrebakterier,der skal gøre pølsen holdbar.Mælkesyrebakterier får pH-værdien til at falde og herved frigør kødets proteiner vand,hvorved pølsen tørrer.
 

Salami kommer af ordet salare,det italienske ord for saltning.Oprindelig betød salami saltet flæsk.Spege betyder salte og tørre.
 

Efter gammel skik spises spegepølse på brød i Danamark.I de Sydeuropæiske lande spiser man den tørrede pølse i tynde skiver som forret.
Kødet til salami er som regel svinekød og spæk.Oksekød,lammekød, hjortekød og andre kødblandinger er også brugt.

Kilde : Samvirke/Claes Benthien

Spise med Mormor

onsdag

FROSNE HINDBÆR UNDER MISTANKE

De seneste måneder er 30 danskere blevet smittet med leverbetændelse af typen Hepatitis A.Der er mistanke til importerede hindbær som smittekilde.
 

Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut arbejder i øjeblikket tæt sammen på,at finde smittekilden,til den Hepatites,der har huseret siden oktober måned.
 

Opklaringsarbejdet besværliggøres af den omstændighed,at Hepatitis A først viser sig op til 50 dage efter,man er blevet smittet.

Ved hjælp af lagergennemgang, kasseboner og dankortoplysninger hos de implicerede,søger man at finde frem til inficerede bær.
 

Frosne hindbær tilrådes det at skylle godt og koge dem først.Det er vedtaget ved lov,at storkøkkener,restauranter m.m. skal koge frosne bær,før de serveres.

Kilde : FoodSupply

Spise med Mormor

tirsdag

FORBUD MOD HORMONTYGGEGUMMI

Forbrugerrådet mener ikke,at tyggegummi med hormoner har noget at gøre på det danske marked.De har gennemgået ingredienslisten på 37 pakker tyggegummi,hvoraf de 13 pakker er af mærket Mentos og indeholder BHA.
 

BHA er på listen over EU's hormonforstyrrende stoffer.Stoffet er tilladt,men forbrugerrådet ønsker det forbudt i Danmark.
 

Generelt er Forbrugerrådet af den opfattelse,at vi bør undgå alle produkter,der indeholder hormoner.Kun fødevarer og kosmetik er fuldt varedeklareret,hvilket gør det muligt for forbrugeren at vælge.
 

Producenten bag tyggegummiet, der sælges over hele verden,er hollandske van Melle og italienske Perfetti.

Kilde : FoodSupply

Spise med Mormor