Så var der konen med æggene, honningen og æblemosten, fiskemanden med både fersk og røget fisk, bagerjomfruen med kager og brød og ostemanden med hele sit sortiment af skæreost, smøreost, brieost, rygeost, fuldfed ost og mager ost, hjemmerørte oste med ananas, hvidløg og andet godt og ikke mindst blomsterhandlerne med potteplanter, afskårne buketter, pudemos, grankranse og minsanten et lille grantræ, der ganske vist tages bestilling på til nærmere julen . . . . . . .
Det er kort og godt torvedag i dag
At gå på torvet for at købe ind, skal ikke måles i kroner og ører. Jeg tror ikke, der spares noget i forhold til at gå i butikker og jeg tror såmænd heller ikke, at varerne på torvet altid er mere friske.
Jeg ved derimod, at det at daske rundt i det gamle miljø på torvet med en kurv over armen, giver noget oplevelse og noget livskvalitet. . . .
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.