lørdag

NORDISK KOST KAN KOSTE DIG LIVET

Naturens skatkammer af gratis planter og bær til anvendelse i madlavningen er mangfoldig. Pluk selv og glæd dig, men pas godt på, for den, der ikke er kyndig i Danmarks flora, kan tage så grumme og fatalt fejl.

Fødevareinstituttet advarer Danskerne om, at høste i naturen, hvis ikke man er fuldstændig hjemme i den danske planteflora. Det er faktisk at spille hasard med livet, at gøre det uden kendskab.


En af de populære planter, ramsløg, kan nemt forveksles med liljekonvallen, der indeholder dødelige stoffer for mennesker. Endvidere bør man holde sig fra bregneskud, der flere steder står nævnt i opskrifter. Der er flere giftige bregner i Danmark, bl.a. Ørnebregne, som angiveligt skulle være kræftfremkaldende.

Især foråret er farligt, hvor spæde skud og blade endnu ikke ligner billederne i botanikbøgerne.


I Danmark er der endnu ikke sket dødsfald på grund af forvekslinger, men det er der i udlandet, der melder om både forgiftninger og dødsfald.

Kilde : avisen.dk



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.