onsdag

HVEM VAR KAREN VOLF ?

En tur i supermarkedet eller på tankstationen efter kager, - det er med rimelig sandsynlighed, at vi støder på navnet Karen Volf. Sortimentet med navnet Karen Volf er i vore dage en integreret del af Bisca.


Hvem var så Karen Volf og har hun overhovedet eksisteret, ud over at være et brand. Ja, det har hun skam. Ægtemanden Christian Adolf Wolff drev mejeri i Hellerup. Konen Karen supplerede udvalget i butikken med hjemmebagte småkager. Det var i 1890.
Det blev en stor succes og ægteparret oprettede småkagefabrik på Margrethevej 3 i Hellerup. Her produceredes sandkager, honningkager og små konditorkager. I nummer 185 etablerede det driftige par et konditori, der hurtigt blev et mødested for brave gentofteborgere.

Medarbejdere på fabrikken

Pladsforholdene blev hurtigt for trange og man flyttede til en villa på Strandvejen og senere endnu til Kildegårds Plads.
 
Kildegårdsvej 44 1930

Det var dengang muligt at få kager bagt på bestilling. Som en service fik kunden leveret kagerne med automobil.


Kilde : wikipedia / Gentofte Historie

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

VI BAGER GAMMELDAGS

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.