søndag

TEST AF SOMMERENS KOLDSKÅL

Sol, sommer og koldskål som vi husker den fra barndommen i mormors have. Den syrlige sommerspise med små kammerjunkere på toppen er et hit, så snart solen stikker næsen frem.
 

Hvis ikke vi da selv foretrækker at frembringe denne traditionelle sommerspise, må vi ty til færdig koldskål fra mejerierne i supermarkedets sortiment - og sortimentet er stort, både økologisk og ikke økologisk.

Søndagsavisen har udført en test for at finde frem til markedets bedste koldskål. I testen indgår 8 forskellige slags koldskål. Smagspanelet består af konditor Lene Vietz og faglærer på bager- og konditoruddannelsen, Ronnie Holmen.
 

De to dommere er enige om, at konsistensen betyder noget. Optimalt gerne en mellemting mellem mælk og yoghurt.

Der er stor forskel i smagen på de 8 slags koldskål. Lige fra sødme og syrlighed til en kunstig bismag.
 

De 8 deltagende testkoldskål er Økologisk koldskål fra Øllingegaard Mejeri, der iøvrigt vinder testen, Thise koldskål, som bliver nr. to, Arla koldskål med tykmælk og æg, nr. tre, Cheasy koldskål nr. fire, Gram Slot øko koldskål nr. fem, Mælkebøtte koldskål, nr. seks, Kløver Dansk koldskål, nr. Syv og som rosinen i pølseenden koldskål med citron og vaniljestang.

Kilde : Søndagsavisen



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.