søndag

FULDSKAGER FRA SEJERØ

Gamle egnsretter er uhyre spændende læsning og endnu mere spændende er det at se retterne blive lavet og spist.


Mange har nok fulgt Puk og Herman, når de om fredagen på TV2 drager rundt til danske øer,opsøger lokalbefolkningen og de lokale råvarer.


Nylig aflagde de to besøg på Sejerø.Her var den lokale egnsret fuldskager,som mange af øboerne var bekendt med.Fuldskager består af en kødbolle,omgivet af dej og kogt i vand.


Til bollerne skal bruges 1 kg hakket flæskekød,løg,timian og salt efter smag.. Til dejen en kop havregryn,4 kopper vand og mel.
1 kg hakket flæsk æltes med løg,timian og salt efter smag.Farsen trilles til kødboller og fryses.

Havregryn sættes i blød i vand.Mel tilsættes indtil dejen er let og smidig.Den hviler 1/2 time.Herefter formes dejen i hånden til små tynde pandekager,som lægges omkring den frosne kødbolle.Lukkes så der ikke er huller i dejen.

Fuldskagerne kommes i en gryde med kogende vand,rør jævnligt og forsigtigt i gryden.Vandet skal simre i ca. 20 minutter til fuldskagerne er færdige.

Kilde : TV2 Øst

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.